|
 |
Domaine & Maison Les Alexandrins (MLA) er navnet på et spektakulært og yderst dueligt samarbejde i Nordrône. MLA består af Nicolas Jaboulet, 6. generation i vin-familien Jaboulet, der har lavet store vine fra de nordlige skråninger siden 1834. Herudover finder man Guillaume Sorrel, der er søn af Marc Sorrel fra Domaine Sorrel i Hermitage samt Alexandre Caso, der, som terroir-specialist, kender alt til de bedste parceller i Nordrhône. Sammen udgør de 3 herrer en spændende konstellation man bør holde øje med!
Fra Sydrhône har man siden etableringen i 2006, hvor vinhuset hed Maison Nicolas Perrin, endvidere allieret sig med fammilien Perrin, bedst kendt for kultejendommen Château de Beaucastel. Perrin bidrager med generationers erfaring og know-how inden for den sydlige Rhônedals forskelligartede cruer samt områdets brede drueudvalg, herunder også Syrah.
Maison Les Alexandrins Maison Les Alexandrins er i dag en videreudvikling af det tidligere Maison Nicolas Perrin. Vinene i denne serie er moderne og tidstypiske i stil og repræsenterer en bred vifte af de største Cruer fra Nordrhône, herunder (blandt andet) Crozes Hermitage, Saint Joseph, Cornas, Côte Rôtie, Hermitage samt Hermitage Blanc og Condrieu.
Domaine Les Alexandrins Serien af vine fra Domaine Les Alexandrins repræsenterer det klassiske, traditionelle håndværk med udgangspunkt i meget gamle parceller og små kvantiteter, men i imponerende kvaliteter! Her finder man blandt andet Crozes Hermitage (fra 70 år gamle vinstokke) og Saint-Joseph (lavet på druer fra 90 år gamle vinstokke).
Nøgleordene for Domaine & Maison Les Alexandrins hvidvine er friskhed, finesse og præcision, mens de røde er kendetegnet ved frugtig kompleksitet, koncentration og elegance.

|